børnemishandling

Børnemishandling er fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn, psykisk mishandling og vanrøgt af børn og omsorgssvigt over for børn. Forældremyndighed medfører pligt til at beskytte sit barn mod mishandling og anden krænkende behandling. Visse milde former for legemlig afstraffelse som led i opdragelsen straffes ikke, men grænserne herfor er blevet stadig snævrere; se også revselsesret.

Seksuelle overgreb mod børn er strafbare efter Straffeloven §§ 210, 222 og 223, men de er ofte vanskelige at bevise. Alvorlige former for psykisk mishandling og omsorgssvigt kan være strafbare som vanrøgt efter Straffeloven § 213. De sociale myndigheder har pligt til at gribe ind, hvis forældre eller andre mishandler børn i deres varetægt. Under begrebet børnemishandling kan medtages strukturel vold, dvs. samfundets mishandling af børn i form af dårlige opvækstvilkår, børnearbejde, ringe skolegang, inddragelse i krig og så videre.

Børnemishandling finder i vekslende grad sted i alle samfund. Siden 1940'erne har der især i USA og Vesteuropa været stigende opmærksomhed omkring fysisk vold og senere også om seksuelle overgreb mod børn. I 1989 blev FN's konvention om barnets rettigheder vedtaget. Den forpligter staterne til at beskytte børn mod alle slags overgreb og udnyttelse og blev ratificeret af Danmark i 1991. Se også voldskriminalitet.

Ved en anmeldelse om børnemishandling skal social- og sundhedsforvaltningen ved tværfagligt samarbejde undersøge og vurdere barnets legemlige forhold og dets psykosociale udvikling samt forældrenes omsorgsevne og herefter udarbejde en handlingsplan.

Aktive fysiske overgreb (battered child syndrome) er relativt sjældne, passiv fysisk og psykisk omsorgssvigt er relativt hyppigere.

Forældrene har ofte selv svære psykosociale problemer, men en del af de berørte børn stammer fra familier uden iøjnefaldende problemer. Efterundersøgelser viser, at børn, der har været mishandlet, også senere får problemer.