børn og unge-udvalg

Børn og unge-udvalg, kommunalt udvalg, som ifølge Serviceloven kan træffe beslutninger om tvangsfjernelse og andre tvangsmæssige indgreb i forholdet mellem forældre og børn.

Udvalget er uafhængigt af kommunalbestyrelsen og består af en byretsdommer udpeget af Domstolsstyrelsen, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeget af statsforvaltningen, samt af to personer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer.

Næsten alle beslutninger fordrer tilslutning fra fire medlemmer; dommerens og psykologens deltagelse i mødet er en forudsætning for beslutningernes gyldighed. Kendelser kan ankes til Ankestyrelsen; derefter kan de bringes for byretten.

Bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene af 2010

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig