De bøhmiske brødre var den fløj af de husittiske utrakvister, som afviste tilnærmelsen til den romerskkatolske kirke efter Basel-kompaktaterne i 1433 (ratificeret i 1437). Brødrene dannede i 1467 et eget kirkesamfund og optog mange taboritter og valdensere. De mente, at ægte kristenliv fordrer jævn og asketisk levevis, og de afviste borgerlige ombud såsom soldatertjeneste og edsaflæggelse.

Faktaboks

Også kendt som

Unitas Fratrum

I første halvdel af 1500-tallet knyttede de bøhmiske brødre tætte bånd til de protestantiske kirker; efter 1547 blev adskillige brødre tvunget til at emigrere til Polen på grund af den senere tysk-romerske kejser Ferdinand 1.s blodige forfølgelse.

Ved begyndelsen af Trediveårskrigen (1618-1648) blev de endeligt udvist af Bøhmen, hvorefter de slog sig ned i Polen; deres sidste biskop var pædagogen Johann Amos Comenius (d. 1670).

Resten af de bøhmiske brødre i Mæhren fik 1722 asyl på grev Zinzendorfs gods i Sachsen og grundlagde dér kolonien Herrnhut (se brødremenigheden).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig