bænkebidere

Bænkebidere. Kuglebænkebider (Armadillidum vulgare).

.

Bænkebidere. Kuglebænkebider (Armadillidum vulgare).

.

Bænkebidere, Oniscidea, krebsdyr, som udgør en landlevende gruppe af de ellers marine isopoder (tanglus). Størrelsen er som regel 5-15 mm. De mangler et skjold, og kroppen er fladtrykt og med mange korte, ensformede brystben. Hos bænkebiderne fungerer bagkropsbenene ikke, som hos de øvrige isopoder, som svømmeben eller gæller, men som en slags lunger: Hos de specialiserede familier er hvert ben en tyndhudet sæk med et indre, fint forgrenet kanalsystem af udposninger. Bænkebidernes vandgennemtrængelige hud medfører, at de kun kan trives på fugtige, skyggefulde steder, hvor de ikke udtørres. Velsagtens som følge af deres masseforekomst og gråsorte farve mødes disse dyr med afsky og ubegrundet frygt, afspejlet i folkenavne som kældersvin og skrukketrold. Bænkebidere er ganske uskadelige.

Langt de fleste af de 3500 arter hører hjemme under bark og i skovbunden, hvor de hovedsagelig lever af henfaldende plantemateriale; hermed spiller de en vigtig rolle i naturens kredsløb. De bænkebidere, der findes i kældre o.l., hører især til slægterne Oniscus og Porcellio; som kulturens følgesvende har de bredt sig over jordkloden.

Ud over disse slægter kan blandt de 29 danske arter nævnes kuglebænkebideren, som kan rulle den stærkt hvælvede krop sammen som en kugle, og myrebænkebideren, der er blind ligesom de huleboende arter; den forekommer næsten udelukkende i myretuer og lever især af værternes ekskrementer. Havbænkebideren lever på store sten, moler o.l.; hvis den skylles i vandet, søger den omgående på land igen. Bagkropsbenene er gæller, der holdes fugtige ved hjælp af et kirtelsekret. Den kan løbe meget stærkt og springe fra sten til sten. Med en længde på op til 3 cm er den vores største art. Vandbænkebideren tilhører en anden gruppe af isopoder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig