aztekere - sprog

Aztekere - sprog, Aztekisk taltes både i 1500-t. og i dag i mange forskellige dialekter. Det skyldes, at de aztekisktalende folk fra begyndelsen har været fordelt på mindre grupper, og at de har fastholdt deres gruppetilhørsforhold igennem århundrederne; mangfoldigheden af dialekter skyldes naturligvis også, at de i begyndelsen af 1500-t. beboede udstrakte områder. Også den sociale opdeling af samfundet har styrket variationen i aztekisk; fx havde de herskende familier fra de forskellige bystater mere kontakt med hinanden, end de havde med macehualtin.

Aztekerne havde ikke noget fuldt udviklet skriftsprog, men de brugte symboler og rebuslignende sammensætninger for datoer, sted- og personnavne. Deres historie fastholdt de i dokumenter på forskellige slags papir.

Aztekisk er det sydligste af de sprog, der tilhører den uto-aztekiske sprogstamme, som også omfatter fx comanche, hopi, huichol, papago, shoshone og ute. Dette slægtskab med sprog, der tales i det nordvestlige Mexico og det sydvestlige USA, er det vigtigste argument for, at aztekerne er kommet vandrende nordfra.

Ganske på samme måde som aztekerne tilegnede sig træk fra den mesoamerikanske kultur, overtog de sproglige vendinger og grammatiske konstruktioner, som de mange ubeslægtede sprog i området er fælles om. Se indianere (sprog).

At det var et blomstrende og ordrigt sprog, viser både en ordbog fra 1572, som i den aztekisk-spanske del indeholder ca. 24.000 opslag, og de overleverede eksempler på deres digte, som henter billeder fra blomster og farvestrålende fjer.

En genre, som aztekerne yndede, var metaforer: Udtrykket "min hejrefjer, min sejlgarnsskjorte" bruges af en, der har fået et hverv, der kombinerer det ærefulde, en fjertop af hejrefjer, med det krævende, en hårdtarbejdendes skjorte.

Læs mere om aztekere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig