azobé

Det kan opnå en højde på 50─60 m og med en ugrenet, cylindrisk og sædvanligvis meget lige stamme op til 30 m med en diameter på op til 160─200 cm., stammebasis nogle gange let fortykket eller med let opsvulmede brætrødder; overfladiske, spredte rødder nogle gange synlige i flere meter; barkoverfladen skællende, rustbrun til orangebrun, afskallet i talrige, lange og smalle lodrette strimler, inderbark op til 2 cm tyk, brunrød, med et karakteristisk tyndt svovlgult lag på ydersiden mellem de levende og døde barklag; kronen halvkugleformet, med store, opretstående grene; kviste glatte.

Azobé er kendetegnet ved det rødlige splintved og næsten chokoladebrunt eller purpurbrunt kerneved med tydelig med-modvækst. Korkporerne er grove og spredte med hvidligt indhold. Når veddet er tørt, er det meget tungt og kan ikke flyde, det er desuden meget stærkt, tæt, holdbart, modstandsdygtigt over for vejr, svamp, termitter og pæleorm (Teredo navalis).

Tømmeret fra Lophira alata, kendt i handelen som 'azobé', er blevet et af de mest udbredte tropiske hårdttræstømmer, da det fås i større dimensioner end andre træsorter med lignende tekniske specifikationer. Azobé er en fortrinlig vandbygningstræart, bl.a. brugt til havnebygningskonstruktioner såsom fenderværker i færgehavne p.gr.a. dets modstandsdygtighed overfor saltvand.

På grund af dets hårdheds- og modstandsegenskaber er det velegnet til tungt konstruktionsarbejde til ekstreme forhold, herunder hydraulisk arbejde, marinekonstruktion, broer, dæk, skibsbygning, industrigulve, trapper, trærammehuse, minerekvisitter, fastholdelse strukturer, elevatorguider i miner, køretøjskarosserier og stolper til en række forskellige formål fra vinmarker til østerskultur. Den er velegnet til snedkeri, interiør, sportsartikler, legetøj, nyheder, landbrugsredskaber, drejning og krydsfiner. Tømmeret anvendes også til sveller i sporskifter, hvor belastningen er særlig stor, og en bemærkelsesværdig anvendelse er køreskinner til metrovogne i Paris, der kører på pneumatiske gummidæk. Azobé har en høj energiværdi. Det er et godt brænde og giver et fremragende trækul.

Blomsterne tiltrækker honningbier. I traditionel medicin i Gabon påføres barken huden (topisk) til behandling af nyreproblemer. I Cameroun, Gabon og Congo tages eller påføres barkafkog som lavement mod menstruationsproblemer, begyndende brok og maveproblemer. De tages også mod nyresmerter og tandpine. I Congo administreres pulveriseret bark blandet med palmeolie og mineralsalt til behandling af hjerteproblemer, smerter i brystkassen og ophostning af blod. I Nigeria bruges en lignende blanding mod hoste, feber og gulsot. Barken er tilskrives smertestillende og beroligende egenskaber og bruges til at behandle kramper, epilepsi, øjenproblemer og frambøsi (hudsygdom forårsaget af bakterien Treponema pallidum subsp. pertenue ). I Den Centralafrikanske Republik påføres barken mod slangebid, i Cameroun til sårheling. I Liberia og Congo bruges bladene til behandling af spedalskhed, og i Liberia anvendes frøene nogle gange på samme måde. Bladene bruges også som vask for kvinder under fødslen, som lotion mod luftvejssygdomme og dysenteri, hvorimod de også tilsættes præparater, der indgives til behandling af gul feber og søvnløshed. Kviste bruges som tandbørste. N.b.: Lophira alata er et af de mest udnyttede skovtræer i tropisk Afrika. Den tidligste eksportregistrering af tømmeret stammer fra det 16. århundrede og dokumenterer dets salg fra Ghana til Storbritannien til brug som køl i skibsbygning. Allerede før 1914 er azobé-tømmer blevet brugt i Cameroun til konstruktion af kajer og pontoner, og regelmæssig eksport til Europa startede kort efter Første Verdenskrig.