Azobé
Kastrup Søbad er bygget af træsorten azobé, som bl.a. kendetegnes ved at være særlig modstandsdygtig over for saltvand.
Azobé
Af /Ritzau Scanpix.

Azobé er veddet fra et stedsegrønt træ, Lophira alata, i familien Ochnaceae. Det er udbredt i det vestlige Afrika, fra Guinea Bissau mod øst til Den Centralafrikanske Republik og sydpå til Gabon og DR Congo. Træet er mest almindeligt i kystområder, mindre almindeligt inde i landet; i DR Congo forekommer det fra de vestlige grænser til det centrale bassin af Congo-floden.

Faktaboks

Også kendt som

jerntræ

Lophira alataer et af de mest udnyttede skovtræer i tropisk Afrika. Den tidligste eksportregistrering af tømmeret stammer fra det 16. århundrede og dokumenterer dets salg fra Ghana til Storbritannien til brug som køl i skibsbygning. Allerede før 1914 er azobé-tømmer blevet brugt i Cameroun til konstruktion af kajer og pontoner, og regelmæssig eksport til Europa begyndte kort efter 1. Verdenskrig.

Vækst

Det kan opnå en højde på 50-60 m. Stammen er ugrenet, cylindrisk og sædvanligvis meget lige op til 30 meters højde med en diameter på op til 160-200 cm. Stammens basis nogle gange let fortykket eller med let opsvulmede brætrødder; overfladiske, spredte rødder er nogle gange synlige i flere meters højde. Barkoverfladen er skællende, rustbrun til orangebrun, afskallet i talrige, lange og smalle lodrette strimler, inderbarken er op til 2 cm tyk, brunrød og med et karakteristisk tyndt svovlgult lag på ydersiden mellem de levende og døde barklag. Kronen er halvkugleformet med store, opretstående grene; kviste glatte.

Veddet

Azobé er kendetegnet ved et rødligt splintved og et næsten chokoladebrunt eller purpurbrunt kerneved med tydelig med-modvækst. Korkporerne er grove og spredte med hvidligt indhold. Når veddet er tørt, er det meget tungt og kan ikke flyde. Det er desuden meget stærkt, tæt, holdbart, modstandsdygtigt over for vejr, svamp, termitter og pæleorm (Teredo navalis).

Anvendelser

Tømmeret, der i handelen er kemdt som 'azobé', er blevet et af de mest udbredte tropiske hårdttræstømmer, da det fås i større dimensioner end andre træsorter med lignende tekniske specifikationer. Azobé er en fortrinlig vandbygningstræart, der bl.a. er brugt til havnebygningskonstruktioner såsom fenderværker i færgehavne pga. dets modstandsdygtighed overfor saltvand.

Dets hårdheds- og modstandsegenskaber gør det velegnet til tungt konstruktionsarbejde til ekstreme forhold, herunder hydraulisk arbejde, marinekonstruktion, broer, dæk, skibsbygning, industrigulve, trapper, trærammehuse, minerekvisitter, fastholdelse strukturer, elevatorguider i miner, køretøjskarosserier og stolper til en række forskellige formål fra vinmarker til østerskultur. Det er også velegnet til snedkeri, interiør, sportsartikler, legetøj, nyheder, landbrugsredskaber, drejning og krydsfiner. Tømmeret anvendes også til sveller i sporskifter, hvor belastningen er særlig stor, og en bemærkelsesværdig anvendelse er køreskinner til metrovogne i Paris, der kører på pneumatiske gummidæk.

Azobé har en høj energiværdi. Det er et godt brænde og giver et fremragende trækul.

Øvrige anvendelser

I traditionel medicin i Gabon påføres barken huden (topisk) til behandling af nyreproblemer. I Cameroun, Gabon og Congo tages eller påføres barkafkog som lavement mod menstruationsproblemer, begyndende brok og maveproblemer. De tages også mod nyresmerter og tandpine. I Congo administreres pulveriseret bark blandet med palmeolie og mineralsalt til behandling af hjerteproblemer, smerter i brystkassen og ophostning af blod. I Nigeria bruges en lignende blanding mod hoste, feber og gulsot. Barken er tilskrives smertestillende og beroligende egenskaber og bruges til at behandle kramper, epilepsi, øjenproblemer og frambøsi (hudsygdom forårsaget af bakterien Treponema pallidum ssp. pertenue). I Den Centralafrikanske Republik påføres barken mod slangebid, i Cameroun til sårheling.

I Liberia og Congo bruges bladene til behandling af spedalskhed, og i Liberia anvendes frøene nogle gange på samme måde. Bladene bruges også som vask for kvinder under fødslen, som lotion mod luftvejssygdomme og dysenteri, hvorimod de også tilsættes præparater, der indgives til behandling af gul feber og søvnløshed. Kviste bruges som tandbørste.

Blomsterne tiltrækker honningbier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig