avidin

Avidin, glykoprotein, som binder vitaminet biotin. Avidin findes i rå æggehvide og binder biotin så fast, at det praktisk taget ikke kan fjernes. Ved kogning af æggehvide mister avidin denne evne.

Faktaboks

etymologi:
Ordet avidin kommer af latin avidus 'begærlig' og -in.

Avidin og det tilsvarende protein streptavidin benyttes meget i forbindelse med immunkemiske og molekylærbiologiske undersøgelsesmetoder, hvor man netop udnytter dette proteins stærke binding til biotinmærkede (biotinylerede) molekyler som fx antistoffer eller nukleinsyrer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig