avantgarde

Avantgarde. Den russiske avantgarde i 1910'erne og 1920'erne var fuld af sprælske, respektløse udfald mod alt og alle; et eksempel er denne forside fra tidsskriftet LEF, juni-juli 1923. I det følgende tiår lærte forfatterne, at sovjetsystemet ikke var til at spøge med.

.

Avantgarde. U. Boccioni Futuristisk soiré i Milano, 1911. De historiske avantgardebevægelser forstod at vække opmærksomhed. På scenen blev politisk manifestation og kunstnerisk handling mødt af publikums begejstrede tilråb, højlydte protester og slagsmål.

.

Avantgarde. De tidlige avantgardebevægelser søgte at nedbryde de traditionelle grænser mellem forskellige kunstarter, og de eksperimenterede ivrigt med nye medier som film og fotografi. Teater- og balletopførelser og andre former for sceneoptræden gav mulighed for at kombinere flere kunstneriske discipliner. Maleren, billedhuggeren og scenografen Oskar Schlemmer, der i 1920'erne var lærer på den tyske Bauhausskole, skrev 1922 Triadisches Ballett, hvortil han tegnede dekorationer og kostumer. Akvarellen Danserinde fra ca. 1922 viser et karakteristisk kostume, bygget over enkle geometriske former, der fremhæver danserne som bevægelige skulpturer.

.

Avantgarde. Happening ved udstillingen Kunst i bevægelse, Louisiana 1961. Den koreanske fluxuskunstner Nam June Paik giver koncert for et velklædt og kunstinteresseret publikum. Billedet viser pianisten Nam June Paik hælde store mængder af vaskepulver over hovedet. Mens en båndoptager hylede, gav Paik ved samme lejlighed andre eksempler på kunst i bevægelse: Han drak Coca-Cola, stegte æg, gennemsavede et gammelt klaver, spiste sin sok og tog adskillige bade. En københavnsk musikanmelder på forreste række blev sæbet ind af koncertpianisten og fik sit nydelige slips og skjorten klippet i stykker.

.

Avantgarde, en militær troppeafdeling, som ved fremrykning sendes foran hovedstyrken, bl.a. for at beskytte den og for at bane vej for dens fremmarch; til forskel fra arrièregarde, en bagtrop, der beskytter hovedstyrken ved tilbagerykning.

Faktaboks

etymologi:
Ordet avantgarde kommer af fr. 'fortrop', af avant 'foran' og garde 'vagt'.

Betegnelsen avantgarde anvendes ofte bredt og alment om enhver bevægelse i kunsten, som bryder radikalt med det hævdvundne. I den indledende del opfattes det imidlertid som fællesbetegnelse for en række markante og spektakulære kunstretninger i 1900-t. Herefter følger en række specialafsnit om avantgarde inden for teater, dans, musik og film.

I tiden 1909-ca. 1930 gjorde de første avantgardebevægelser indtryk i de europæiske kunstcentre med voldsomme og opsigtsvækkende angreb på, hvad de anså for at være en småborgerlig og indelukket kunst. Fra futurismen i Italien og Rusland, dadaismen i Zürich, Paris og Berlin og surrealismen i Frankrig går en puls gennem århundredets begyndelse af det "chokerende nye".

Avantgardeteater

På teatret er avantgarden bl.a. en reaktion på naturalismen. Den dyrker det usammenhængende, brudfladerne og dissonanserne i en bevidst udstilling af teatret som teater, ikke som imiteret virkelighed. Den blander genrer og udtryksformer og overskrider grænser mellem kunstarterne. Psykologisk karakterskildring viger for plastiske eller marionetagtige virkninger; skuespilleren rangerer i højere grad på linje med maleriske eller skulpturelle elementer. Avantgardens antiborgerlighed bliver af udøverne ofte anset for revolutionær; i praksis er avantgarden dog i reglen en elitær teaterform. Læs videre om avantgardeteater.

Avantgardefilm

Avantgardens gennembrud i filmen fandt sted i 1920'ernes Europa med en filmkunst, der udgjorde alternativet til hovedstrømmen af realistisk fortællende film.

I Frankrig kom en række korte film med forbindelse til den modernistiske billedkunst, undertiden lavet af billedkunstnerne selv: Der var "rene film" som Fernand Légers Ballet mécanique (1924) og Henri Chomettes Cinq minutes de cinéma pur (1925), dadaistiske film som René Clairs Entr'acte (1924) og surrealistiske film som Man Rays som L'Etoile de mer (1927), Luis Buñuels og Salvador Dalis berømte Un Chien andalou (1928, Den andalusiske hund), fulgt op af den lange tonefilm L'Age d'or (1930, Guldalderen) og Jean Cocteaus og debut Le Sang d'un poète (1930/32). Læs videre om avantgardefilm.

Avantgardemusik

Men efter 1945 trådte en række unge komponister frem, der i hvert fald til at begynde med ikke blot udgjorde en gruppe, men også i egen selvforståelse repræsenterede avantgarden i musikken. De var enige og bevidste om, hvad de ville og i høj grad også om, hvad de ikke ville, idet de reagerede skarpt imod forældregenerationens neoklassicisme. Inspirationen fandt de i musik af Arnold Schönberg og kredsen omkring ham, som indtil da var blevet overset eller direkte fordømt. Læs videre om avantgardemusik.

Avantgardedans

På dansens område indskrev en række af Les Ballet Russes' forestillinger i Paris sig i avantgarden. Stravinskys og Nijinskijs Le Sacre du printemps (1913) skabte skandale med en musik, hvis dissonanser ikke opløstes i harmonier, og med en koreografi, der brød totalt med 250 års klassisk ballet; idéen om den klassiske ballets ynde blev trampet under fode. Læs videre om avantgardedans.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig