Autokinetiske fænomen, en særlig form for synsoplevet skinbevægelse, hvor et lille, fast lysende punkt i et i øvrigt helt mørklagt rum ser ud til at bevæge sig omkring, undertiden i ryk, undertiden i glat bevægelse. Bevægelsen kan forløbe i dybden eller i planen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet autokinetisk kommer af græsk auto- og afledning af kinesis 'bevægelse'.

Fænomenet skyldes ikke de små øjenbevægelser, vi hele tiden foretager, men kan stå i forbindelse med aktiviteten i særlige bevægelsesfølsomme neuroner i hjernen.

Autokinesen kan spænde over op til 40° i synsfeltet. Bedømmelsen af bevægelsens retning og størrelse kan være usikker og påvirkes af, hvorledes andre bedømmer bevægelsen — et forhold, der er udnyttet i socialpsykologiske studier over gruppepres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig