australske sprog

.

Australske sprog, de opr. sprog i Australien. Før koloniseringen taltes flere end 200, i dag tales færre end 100, og de fleste kun af ganske få. Sprogene er alle indbyrdes beslægtet og inddeles i to grupper: sprogfamilien pama-nyungan, der dækker 9/10 af kontinentet, og ikke-pama-nyungan, der består af 25 sprogfamilier i NV. Slægtskab med sprogfamilier uden for Australien er ikke påvist. Udforskningen af de australske sprog kom først for alvor i gang i 1960'erne; siden er der gjort en stor indsats for at registrere og beskrive dem.

Se også Australiens aboriginere - sprog.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig