Augustinerkorherrer, fællesskab af kannikker ved især domkirker, som lever efter Augustinerreglen.

Reguleringen af kannikkernes liv gennem skærpelse af askese og disciplin var led i en generel reform af kirken og fandt sted i 1000-t.; forbilledet herfor var munkenes klosterliv. Augustinerreglen som norm for denne regulering er først nævnt kort efter 1050; og fra Norditalien og Frankrig bredte reformen sig fra omkring 1100 over resten af Europa.

Augustinerkorherrerne varetog uddannelse af præster og indtil universiteternes fremkomst omkring 1200 også en meget stor del af det videnskabelige teologiske studium. Dette skete oftest med brug af en analyserende skolastisk metode frem for klostrenes mere meditative, helhedssøgende tilgang til Bibel og kirkefædre.

Augustinerkorherrerne, der også fik kvindelige forgreninger (augustinerkanonesser), var uden fælles organisation eller enhedspræg og udvikledes i en lang række forskellige retninger, bl.a. hen imod præmonstratenserne. Dog har de egentlige augustinerkorherrer altid bestået som en selvstændig orden.

I Danmark blev domkapitlerne i Viborg, Vestervig og formodentlig i Roskilde og Børglum reguleret efter Augustinerreglen; kannikkerne havde dog forladt det regelbundne liv før Reformationen i 1536.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig