Auerbrænder, lyskilde, hvori lysudsendelsen sker ved opvarmning af et glødenet med en gas- eller petroleumsflamme. Auerbrænderen blev opfundet af østrigeren Carl Auer von Welsbach i 1885. Glødenettet består af et skelet af thorium- og ceriumoxider, som ved opvarmning til glødhede udsender et kraftigt, hvidt lys. Nettet er ret stabilt, men tåler dog ikke kraftige rystelser. Auerbrændere med gasflamme blev i mange år i udstrakt grad benyttet til gadebelysning. I dag anvendes transportable auerbrændere til flaskegas eller petroleum.