Audiologopædi er et fagområde, der beskæftiger sig med forebyggelse, diagnosticering og behandling af hørevanskeligheder (audiologi, audiopædi), sprog- og talevanskeligheder samt stemmelidelser (logopædi) og læse- og skrivevanskeligheder (lektopædi) hos børn og voksne. Fagområdet beskæftiger sig også med kompensering for disse vanskeligheder med henblik på at forbedre det enkelte menneskes livskvalitet ved bl.a. at sikre det så gode deltagelsesmuligheder som muligt i det omgivende samfund.

Faktaboks

Etymologi
Ordet audiologopædi kommer af latin audire 'høre' og græsk logos 'tale' og paideia 'opdragelse, undervisning'.

Vanskelighederne kan være forårsaget af medfødte såvel som tilkomne forstyrrelser eller skader, fx som følge af hjerneskade.

Audiologopædi er et tværfagligt område der bygger på både audiologi, lingvistik, kommunikation, psykologi, pædagogik, anatomi, fysiologi og neurologi.

De seneste års store fremskridt inden for audiologopædisk forskning i Danmark og udlandet har haft mærkbar betydning for audiologopædisk praksis og dermed for forebyggelse, diagnosticering og behandling af forskellige typer kommunikationsvanskeligheder hos personer med og uden høretab. Det har bl.a. betydet, at man i dag har gode erfaringer med at optræne hørelse og talesprog hos døve og personer med svær hørenedsættelse, der har gennemgået en cochlea-implantation.

Audiologopædi er en universitetsuddannelse på Københavns Universitet (siden 1982) og Syddansk Universitet (siden 2002).

En person, der er uddannet i audiologopædi, kaldes en audiologopæd, i daglig tale også tale-høre-konsulent, tale-høre-pædagog eller tale-høre-lærer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig