Attraktor, nøglebegreb i den geometriske teori for dynamiske systemer — dvs. den moderne bevægelseslære. Betegnelsen anvendes i matematik og fysik i teorien for differentialligninger og itererede afbildninger (se iteration). En attraktor beskriver den endelige bevægelse efter lang tids forløb — fx en periodisk bevægelse, som fremkommer efter indsvingninger — og betegnelsen anvendes, fordi mange forskellige startbetingelser giver samme langtidsbevægelse og altså fører til samme attraktor.

Faktaboks

Etymologi
Ordet attraktor kommer af engelsk attractor 'tiltrækker', af latin ad- og trahere 'trække'.

De simpleste eksempler på attraktorer er fikspunkter og grænsecykler. Ved fikspunkter bringes dynamikken til hvile, mens den ved grænsecykler ender i periodisk bevægelse. For differentialligninger i et todimensionalt rum dækker disse to typer stort set alle muligheder, men i flere dimensioner er der mulighed for såkaldte strange attractors, som har fraktal-struktur, og for hvilke bevægelsen er kaotisk.

En berømt strange attractor er Lorenz-attraktoren; den blev i 1963 fundet af meteorologen E.N. Lorenz i et tredimensionalt system af differentialligninger, som beskriver instabiliteten i en væske, der opvarmes fra neden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig