Attenbønnen er en jødisk bøn, der består af lovsigelser og er hovedelement i synagogens daglige gudstjenester. Attenbønnen reciteres stående med ansigtet vendt mod templet i Jerusalem. Det afhænger af lejligheden, hvor mange af attenbønnens lovsigelser der fremsiges. Dog medtages altid de tre første, som priser fædrenes Gud som verdens herre og frelser, og de tre sidste, som ser frem til Guds tilbagevenden til Zion, takker for hans barmhjertighed og beder om hans fred.
Attenbønnen kan føres tilbage til Ezras tid. Navnet attenbøn afspejler bønnens form på det andet tempels tid. Efter templets ødelæggelse i 70 e.Kr. gav Javnesynoden attenbønnen en form med 19 lovsigelser samt udvidede den med en kætterforbandelse (nuværende nr. 12), hvis hensigt var at udelukke de jødekristne fra synagogen. Kirken opfattede forbandelsen som vendt mod alle kristne, hvorfor den blev censureret. Heraf den 12. lovsigelses mange varianter.
Attenbøn er det enkelte menneskes henvendelse til Gud som et du. Når attenbøn samtidig omtaler den bedende som vi, understreges det, at attenbønnen er menighedens bøn. Således undgås det navlebeskuende, når bønnen fremsiges af den enkelte uden for menighedens forsamling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.