Attaché, (fr., af attacher 'knytte til'), en udsendt teknisk-administrativ medarbejder (fx en specialist i visumudstedelse) på en dansk repræsentation; som regel er attachéen ikke i den diplomatiske karriere. Betegnelsen attaché anvendtes tidligere om karrierediplomater under oplæring.

Fagspecialisterne ved de danske repræsentationer i udlandet er som oftest udsendt af et andet ministerium end Udenrigsministeriet og har også titel af attaché, fx forsvarsattaché.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig