Atomstrålemagnetisk resonans, (ABMR af eng. atomic beam magnetic resonance), metode udviklet af Isidor Isaac Rabi i 1937 til bestemmelse af magnetiske momenter og spin af atomer, molekyler og kerner. Metoden er baseret på, at radiofrekvensbølger inducerer overgange (stimuleret emission og absorption) mellem tætliggende energiniveauer i atomer og molekyler, som befinder sig i et magnetfelt. En atom- eller molekylestråle ledes gennem et homogent magnetfelt i et vakuumudstyr; undervejs passerer strålen radiofrekvensfeltet, og den resulterende ændring af det magnetiske moment detekteres ved at lade strålen afbøjes i et inhomogent magnetfelt. Metodens præcision er bestemt af flyvetiden i radiofrekvensfeltet. Norman F. Ramsey videreudviklede metoden i 1949; det blev en væsentlig forudsætning for realiseringen af såvel maseren som atomuret og den heraf afledte internationale tidsnormal. Metoden var forløberen for kernemagnetisk resonans.