assyriologi

Assyriologi, forskningsgren, der beskæftiger sig med Mesopotamiens sprog, historie og kulturer i oldtiden på grundlag af kileskrifttekster (se kileskrift). Siden udgravninger blev påbegyndt omkring 1840, er skønsvis 500.000 tekster blevet fundet; primært i ruinhøjene i det nuværende Irak (Assyrien og Babylonien), men også i Syrien, Tyrkiet og Iran (se lertavler). De er forfattet på sprogene akkadisk, sumerisk og i mindre omfang hittitisk, elamitisk og hurritisk. Teksterne dækker perioden fra ca. 3100 f.Kr. til ca. 200 e.Kr. og stammer fra både offentlige og private arkiver. De omfatter historiske og litterære værker, administrative tekster, videnskabelige værker (filologi, matematik, varselskundskab o.l.), breve, kontrakter, regnskaber og juridiske tekster, hvilket for visse perioders vedkommende muliggør en detaljeret analyse af historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.

I sin første fase var assyriologien præget af interessen for forholdet mellem de mesopotamiske tekster og Bibelen. I 1872 fremlagde George Smith (1840-76) en assyrisk tekst, der var nært beslægtet med syndflodshistorien i Bibelen; omkring 1900 prægedes debatten af "Babel-Bibel-konflikten", der indledtes af Friedrich Delitzsch, som hævdede, at Det Gamle Testamente var baseret på litterære og religiøse lån fra Mesopotamien. Den moderne assyriologi har frigjort sig fra disse problemstillinger og er en ren historisk og kulturhistorisk disciplin. I snæver forbindelse med arkæologien og under inspiration fra andre humanistiske og samfundsfaglige fag koncentrerer assyriologer sig om en analyse af oldtidssamfundene i alle deres aspekter.

Assyriologi dyrkes i en række lande med tyngdepunktet i USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Danmark har spillet en vis rolle i assyriologiens udvikling, idet Carsten Niebuhr hjembragte kopier af persiske tekster, der fik betydning for tydningen af skriften. Faget blev i praksis grundlagt i København i 1920'erne af Otto E. Ravn, og den mest betydningsfulde danske assyriolog, Thorkild Jacobsen, har som professor i Chicago og ved Harvard University haft en afgørende indflydelse på studiet af sumerisk litteratur.