ashvamedha

Ashvamedha, ritual i vedareligionen. Ritualet er et af de mere sammensatte.

Faktaboks

etymologi:
Ordet ashvamedha er sanskrit aśvamedha 'hesteoffer'.

Den hingst, der skal ofres, løber frit omkring i et år. Når året er omme, aflives hesten ved kvælning.

Kongens førstedronning lægger sig ved den døde hingst og anbringer hestens kønsorgan i sit skød.

Ashvamedha har haft et dobbelt formål: at styrke kongens magt og autoritet i de områder, som hesten har gennemstrejfet, og at fremme frugtbarheden overalt i riget.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig