arsenik

Arsenik. Glasset med hvidt pulver er arsenik. Krystallen i midten er arsenkis. Yderst i en lukket glasampul ses rent arsin.

.

Arsenik, arsen(III)oxid, As2O3, hvidt, sukkerlignende pulver uden smag, anvendtes tidligere som rottegift. Arsenik var oldtidens og renæssancens klassiske mordgift. Ved akut arsenikforgiftning fås beskadigelser af blodkarrene, hvilket medfører brændende mavesmerter og eksplosive opkastninger, efterfulgt af risvandslignende diarré. Døden indtræder som følge af kredsløbssvigt og kramper. En dødelig dosis af arsenik er ca. 200 mg.

Faktaboks

etymologi:
Ordet arsenik kommer måske af syrisk oprindelse, men fejlagtigt ofte knyttet til latin arsenicum af græsk arsenikos 'mandlig, maskulin'.

Behandling består i væsketilførsel og modgiften dimerkaprol. Se også arsen (forbindelser).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig