Armé, (fr. armée, af armer 'bevæbne', af lat. armare, af arma 'våben'), dels den del af en nations væbnede styrker, som er beregnet og organiseret specielt til kamp på landjorden, dels en taktisk og administrativ enhed inden for en nations nationale hær, ofte benævnt felt-armé. Størrelse og sammensætning af en felt-armé varierer fra land til land, men den består normalt af et hovedkvarter samt to eller flere korps med tilhørende støtteenheder. I visse lande er armé betegnelse for samtlige væbnede styrker.

En armé-gruppe er den største formation af landstyrker og består normalt af to eller flere arméer eller armé-korps under en udpeget chef. NATOs landstyrker i Tyskland er (1993) organiseret i armé-grupperne CENTAG og NORTHTAG.

Et armé-korps er større end en division, men mindre end en armé og består normalt af to eller flere divisioner med tilhørende støtteenheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig