ariere

Ariere var oprindelig en sprogvidenskabelig betegnelse for indogermanske/indoeuropæiske folk, der i det 2. årtusind f.v.t. brød op fra Afghanistan og slog sig ned i Iran og Nordindien. Ariernes sprog var sanskrit. Nu betegner arisk de to østlige sprogklasser i den indoeuropæiske sprogæt, nemlig iranske sprog og indoariske (indiske, herunder også romaernes) sprog.

Faktaboks

etymologi:
Ordet arier kommer af sanskrit arya 'ædel, fortræffelig'

Ordet fik i 1800-tallets anden halvdel politisk indhold gennem teorien om den hvide races overlegenhed. Ifølge antisemitismens definition, som blev overtaget af nazisterne, tilhører arierne den nordiske race, mens jøder er ikke-ariere. Arierparagraffen fra april 1933 blev anvendt til at diskriminere jøder og andre i offentlig tysk tjeneste, sidenhen til at gøre jøder til andenrangsborgere. Det har skabt stor forvirring, at man tidligere brugte en sproglig betegnelse som beskrivelse af fysiske mennesketyper.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig