Aride jorder, jorder udviklet i et tørt klima, typisk på tørre buskstepper (halvørkener) og i de egentlige ørkenområder. Jorderne har en tynd, svagt udviklet, humusfattig A-horisont og kan indeholde frit calciumcarbonat eller lettere opløselige salte i ringe dybde eller direkte på overfladen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet arid kommer af latin aridus 'tør'.

Opdyrkning af aride jorder kræver vanding og evt. udvaskning af salte fra rodzonen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig