argentarius

Argentarius, person, som i romersk tid enten handlede med sølv, forarbejdede sølv eller havde med pengeforretninger at gøre. Den sidstnævnte gruppe er bevidnet i Roms historie allerede fra 200-t. f.Kr. og optrådte med stigende hyppighed som långiver i 1.årh. f.Kr., især i forbindelse med finansiering af valgkampe og større ejendomshandler. De udfyldte til en vis grad den moderne banks rolle.

Faktaboks

etymologi:
Ordet argentarius er latin, af argentum 'sølv' og det personbetegnende -arius.

Se også Romerriget.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig