arbovirus

Arbovirus, betegnelse for over 350 forskellige RNA-virus, som overføres med leddyr, fx insekter og flåter, og medfører sygdomme hos mennesker og dyr.

Faktaboks

etymologi:
Navnet arbovirus er engelsk, dannet af forbogstaverne i arthropod borne samt virus 'virus båret af leddyr', af græsk arthron 'led' og pous 'fod', gen. podos.

Arbovirus vokser i leddyrets tarm og spytkirtler, og ved bid kan smitte derfor overføres. Talrige arbovirusgrupper spredes med myg, bl.a. alfavirus, som medfører hjernebetændelse hos mennesker og heste, en flavivirus, som bl.a. medfører gul feber, og bunyavirus, som medfører flere tropiske febersygdomme.

Visse arbovirus overføres ved flåtbid, fx en flavivirus, der medfører hjernebetændelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig