En arbejdsstation er en kraftig computer, der løser en eller flere specialiserede opgaver, fx computer aided design og desktoppublishing. Arbejdsstationer, der oftest har haft UNIX som styresystem, er i stigende grad blevet afløst af pc'er.