arbejdsmedicin

Arbejdsmedicin er et lægevidenskabeligt speciale med rødder i middelalderen. Allerede dengang kendte man til følger efter forgiftning med bly, kviksølv og arsen. Det var imidlertid den italienske læge B. Ramazzini (1633-1714), professor ved det medicinske fakultet på universitetet i Modena og senere i Padova i det nordlige Italien, som var den første, der systematisk iagttog og publicerede artikler og bøger om emnet. Han opfattede det som en pligt for de medicinske videnskaber at beskæftige sig med den arbejdende befolknings levevilkår og de sundhedsrisici, arbejdet kunne indebære.

1700- og 1800-t.s industrielle revolution havde en afgørende indvirkning på befolkningens levevilkår og helbredstilstand. Fra denne periode kendes beskrivelser af kroniske lungelidelser hos minearbejdere, rygsygdomme og knogledeformiteter hos børn, der arbejdede i snævre minegange, pungkræft hos skorstensfejere (Pott's disease, opkaldt efter Sir Percivall Pott (1713-88), der konstaterede sammenhæng mellem skorstensfejerens sodpåvirkning og pungkræft), lueforgylderens kviksølvforgiftning og det store antal dødelige og invaliderende arbejdsulykker i maskinindustrien.

Fra begyndelsen af 1900-t. har man haft kendskab til asbestbetingede sygdomme i form af bindevævsforandringer i lungerne (asbestose), risiko for lungekræft, forandringer i lungehinderne (pleura plaques) og i form af lungehindekræft (mesoteliom). Danmark har haft en stor produktion af eternit® (asbestcement), specielt i Aalborg, hvor der er konstateret mange tilfælde af asbestbetingede lungesygdomme.

Udviklingen af den arbejdsmedicinske videnskab og praksis tog i Danmark for alvor fart i 1970'erne. På dette tidspunkt blev der såvel i Århus som i København indledt et samarbejde mellem en række fagforeninger og medicinske studenter, hvilket resulterede i en del såkaldte fagkritiske tekster som fx Malerrapporten, Murerrapporten, Bryggerirapporten og Linoleumsrapporten, der alle på kritisk måde analyserer sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred. Den danske arbejdsmedicin har sammen med tilsvarende initiativer andre steder i Norden været banebrydende inden for forskning med hensyn til sammenhæng mellem organiske opløsningsmidler — som fx terpentin, cellulosefortynder, toluen, trikloretylen, vinylklorid m.m. — og deres indvirkning på hjernens funktion.

Andre eksempler på kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger: Bekæmpelsesmidler (pesticider og insekticider) anvendt i gartneri og landbrug kan påvirke bloddannende væv og medføre forandringer i lever, nyrer og nervesystem. Tungmetaller og bekæmpelsesmidler kan indvirke på kvinders og mænds evne til at få børn og på risiko for fosterskader.

I 1980'erne var indeklimapåvirkninger en vigtig del af den arbejdsmedicinske debat. Anden halvdel af 1900-t. medførte en kraftig vækst i bank-, finans- og forsikringsvirksomhed med en drastisk forøgelse i antallet af kontorhuse. Disse administrationsbygninger var ofte billigt byggeri af dårligt dimensionerede ventilationsanlæg, usunde byggematerialer, statisk elektricitet samt fugtigheds- og temperaturproblemer. Resultatet blev indeklimasyndromet, "sick building syndrome", karakteriseret ved slimhindeirritation, hovedpine, træthed og i visse situationer allergiske symptomer.

1980'ernes og 1990'ernes arbejdsmedicinske diskussion drejede sig især om automation, ensidigt gentaget arbejde, teknologi og arbejdsorganisation og disse faktorers fysiske og psykiske betydning for helbredstilstanden. Uvant og belastende arbejde blev anerkendt som en risiko for tennisalbue, ligesom overbelastning kan medføre forandringer i sener og seneskeder (seneskedebetændelse). Eksempler på risikoerhverv er fiskeindustri, slagterier, tekstil- og elektronikindustri. Undersøgelser tyder på, at akkordarbejde — tempoarbejde, der er præget af ensidigt, gentaget arbejde — medfører øget risiko for kroniske lidelser i nakkeskulderregion ("syerskesyndrom"). Rygbelastende arbejde gennem flere år medfører øget risiko for kronisk lænderygsygdom. Ligeledes ses sammenhæng mellem tempoarbejde, stress, skiftehold samt samarbejdsrelationer og psykiske helbredsskader.

Fra 1990'erne er grænserne mellem det ydre miljø og arbejdsmiljøet i tiltagende grad blevet udvisket. Således er spørgsmålet om helbredsforhold og sygdomsrisiko fx inden for samfundets energiforsyning — kulfyrede kraftværker, olie og naturgas, kernekraft — ikke blot et spørgsmål om arbejdernes sundhed, men i lige så høj grad om den samlede befolknings. Forureningen med fx bekæmpelsesmidler, nærings- og gødningsstoffer, tungmetaller mv. er ikke bare et problem, der løses ved at ventilere og rense stofferne på fabrikken, men i lige så høj grad et spørgsmål om spildevandskontrol, udluftning og affaldsdepoter.

Arbejdsmedicin i Danmark udøves ved de arbejdsmedicinske klinikker, i Arbejdstilsynet og i bedriftssundhedstjenesterne.

Arbejdsmedicin i Danmark har såvel en klinisk individorienteret funktion som en samfundsmedicinsk funktion. Hovedopgaven er sygdomsforebyggelse. Det er arbejdsmedicinerens opgave at analysere og identificere bestemte sygdomme, sygdomsgrupper eller symptomer, der er opstået i relation til forhold på arbejdspladsen. Denne identifikation består i at beskrive en øget risiko for bestemte sygdomme som resultat af bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet. Det vigtigste redskab i denne analyse er epidemiologien, der netop anvender analysen af hyppigheder og risikostørrelser som grundlag for at beskrive forskelle i sygelighed inden for forskellige fag, brancher eller virksomheder.

Andre redskaber i arbejdsmedicin er toksikologi, arbejdsfysiologi, kendskab til fysiske helbredseffekter og psykiske belastninger.

Ved undersøgelse af patienter foretages en grundig levneds- og arbejdsbeskrivelse (erhvervsanamnese) af den enkelte patient, en klinisk undersøgelse inklusive de nødvendige supplerende undersøgelser (røntgen, laboratorieprøver, klinisk-fysiologiske undersøgelser mv.), og samtidig indgår arbejdsmedicinerens detaljerede viden om arbejdsmiljøet. Der kræves kendskab til den industrielle udvikling, teknologi, arbejdsorganisering og de samfundsmæssige forhold i det hele taget.

Forebyggelse inden for arbejdsmedicin betyder dels individuel vejledning af den syge person om risikoforhold i arbejdet, skånehensyn, mulighed for omplacering, sygemelding, førtidspensionering og muligheder for arbejdsskadeerstatning, dels vejledning af de enkelte virksomheder og arbejdspladser om forbedringer i arbejdsmiljøet. Endelig er det arbejdsmedicinerens opgave at pege på generelle arbejdsmiljøforhold og helbredsrisici med henblik på at fremme administrative og politiske initiativer til forbedring af de ansattes levevilkår.

De vigtigste arbejdsmedicinske forskningsinstitutioner er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som er en selvstændig forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet, universiteternes arbejdsmiljøinstitutter og socialmedicinske institutter samt de arbejdsmedicinske klinikker.

Nogle eksempler på arbejdsmedicinske sygdomme (se endvidere erhvervssygdomme): høreskader pga. støj; døde, hvide fingre efter vibrationer; hudsygdomme som følge af kemiske, fysiske og allergiske påvirkninger, fx nikkel, chrom, syrer og baser samt andre ætsende stoffer; asbestose, asbestudløst bindevævsdannelse i lungerne, og silikose fremkaldt af krystallinsk kiselsyre (kvarts); tungmetalforgiftning, fx bly- og kviksølvforgiftning.

Andre eksempler på arbejdsbetingede sygdomme er tærskerlunger (farmers lung, der opstår efter inhalation af svampe, svampesporer, endotoksiner eller tilsvarende organisk materiale) og kronisk bronkitis efter inhalation af svejserøg.

Eksempel på sygdomme som følge af inhalation af kemiske forbindelser er hjerneskade efter påvirkning med organiske opløsningsmidler eller som følge af kulilteforgiftning.

Eksempler på metalforgiftning: Kronisk blypåvirkning kan medføre skade på knoglemarven og det centrale nervesystem, kviksølvpåvirkning kan skade de basale dele af hjernen og berylliumpåvirkning er meget giftig over for lungerne.

Eksempler på lidelser i bevægeapparatet: Tennisalbue, skulderlidelse og seneskedebetændelse efter ensidigt, monotont belastende arbejde; ryglidelse efter mange års tungt løftearbejde og nervelæsion efter trykpåvirkning.

Arbejdspsykologien har fået en stigende betydning siden slutningen af 1900-t. Man er således i stigende grad opmærksom på de helbredsmæssige effekter af skifteholdsarbejde, akkordarbejde, alenearbejde og på de psykiske følger efter vold eller trussel om vold i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Menneskets psykiske helbred og betydningen af aktiv deltagelse i arbejdslivet, arbejdsløshed, arbejdstilrettelæggelse og arbejdsorganisering vil være vigtige emner for den fremtidige arbejdsmiljøforskning.

er sygehusafdelinger, hvis opgave det er at undersøge patienter med arbejdsbetingede sygdomme. Klinikkerne har en vigtig forebyggende funktion (i samarbejde med Arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjeneste), idet den viden og erfaring, der indhøstes, anvendes til rådgivning og vejledning af virksomheder, sikkerhedsorganisationer, fagforeninger mv., mens behandlingen af patienterne foretages i samarbejde med den primære sundhedstjeneste eller den øvrige del af sygehusvæsenet.

Den første arbejdsmedicinske klinik i Danmark blev oprettet ved Rigshospitalet i 1946. Fra 1977 blev der oprettet klinikker i samtlige amter.

Læs også om arbejdsmedicinsk forskning.