arbejdslager

Arbejdslager, memory, den del af en computer, hvori de informationer, der umiddelbart arbejdes med, opbevares. Det kan være programmer eller dele deraf, data og anden information, der er nødvendig for styring af computeren.

Det karakteristiske for arbejdslageret er, at der er lige god adgang til at læse og skrive fra alle lagerets pladser; der er således tale om et RAM-lager (Random Access Memory). For at computeren skal kunne fungere hensigtsmæssigt, må der være meget kort tilgangstid til arbejdslagerets informationer.

Lageret er struktureret som en række adresser, i hvilke data kan lagres og via adressen genfindes. Størrelsen af arbejdslageret var i de første pc'er 64000-256000 bytes, og her er udviklingen gået stærkt med stadig større arbejdslagre og hurtigere processorer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig