Arbejdsgilder, fester eller sammenkomster, der afholdes i forbindelse med kollektive arbejdsopgaver. Når der i det gamle landsbysamfund deltog flere i arbejdet end dem, det enkelte hushold rådede over, blev der ved afslutningen holdt mange forskellige fester: bygsædegilde, høslætgilde, høstgilde, gåseplukningsgilde, tærskegilde og andre. I forbindelse med hjemmefremstilling af tekstiler o.l. brugtes betegnelsen ikke alene om det afsluttende traktement, men også om den kollektive udførelse af arbejdet: kartegilde, spindegilde, bindestue m.fl. En del arbejdsgilder blev givet i forbindelse med bygning og reparation af huse: klinegilde, stengilde, ovngilde, tømmergilde. Hertil hører rejsegilde, som håndværkerne endnu i starten af 2000-t. — også i byerne — kræver, at bygherren afholder med ophængning af en eller flere kranse over det færdige tagværk og med fest for alle på arbejdspladsen.