arbejdsfordeling

Arbejdsfordeling, nedsættelse af den overenskomstmæssige arbejdstid for en begrænset periode. Arbejdsfordeling gennemføres for at undgå afskedigelser i virksomheder, der oplever et midlertidigt fald i produktionen. Arbejdstiden skal nedsættes med hele dage, fx inden for den ugentlige arbejdstid eller ved indførelse af orlovsordninger. Personer på arbejdsfordeling har ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

I den offentlige debat bruges ordet arbejdsfordeling almindeligvis om en anden, evt. bedre fordeling af den samlede arbejdsmængde i samfundet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig