arbejderidræt

Arbejderidræt, idrætsbevægelse, der fra anden halvdel af 1800-t. voksede frem i opposition til den upolitiske borgerlige idræt, først i Tyskland og Østrig, hvor bevægelsen også blev størst og spillede en vigtig idrætspolitisk rolle, indtil nazisterne i 1933 forbød den. I 1913 stiftedes i Gent et internationalt arbejderidrætsforbund, som dannede udgangspunkt for stiftelsen af den første arbejderidrætsinternationale, der siden fik navnet Sozialistische Arbeiter-Sport-Internationale (SASI). Allerede i 1921 grundlagdes i Moskva Rote Sportinternationale (RSI), som var af mere revolutionær observans.

Blandt de første arbejderidrætsforeninger og -klubber i Danmark var Typografernes Sportsklub (1887), Arbejdernes Bicycle Club (1894), Arbejdernes Idræts-Klub København (1895), Arbejdernes Idrætsklub Aarhus (1918) og Arbejdernes Idrætsklub Aalborg (1919). I 1929 tog Smaaklubbernes Sammenslutning, der var dannet af de små fodboldklubber i København, initiativ til at danne Arbejdernes Boldspil-Union (ABU). Sammen med Socialdemokratiet, der af SASI var blevet opfordret til at organisere arbejderidrætten for at undgå RSIs indflydelse, tog ABU i 1929 initiativ til at danne Dansk Arbejder Idrætsforbund. Formålet var "at varetage de særlige Arbejder-Idrætsinteresser baade inden for og uden for det borgerlige Dansk Idræts-Forbund". Fra midten af 1930'erne var følgende aktiviteter tilknyttet DAI: motorsport, cykling, atletik, fodbold, håndbold, kricket, svømning, gymnastik, boksning, vægtløftning, roning og tennis. Dertil kom samaritterne og De Unges Idræt (DUI). Som selvstændig organisation nåede DAI sit højeste antal medlemmer – 20.000 – i 1935, heraf udgjorde DUIs medlemmer 11.000.

Fra Dansk Idræts-Forbund (DIF) valgte 14 arbejder-idrætsklubber også at organisere sig under det nystiftede DAI, men DAIs kritik af den borgerlige idræt førte imidlertid til en konfrontation mellem DAI og DIF. DIF pressede i 1931 arbejderidrætsforeningerne til at vælge side, og 12 af disse valgte DIF, blot 2 DAI. Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland skærpedes forholdet mellem DAI og DIF. DAI ønskede i modsætning til DIF at afbryde alt sportsligt samkvem med Tyskland samt at boykotte OL i Berlin 1936. Under 2. Verdenskrig dæmpedes uenigheden imidlertid, og siden 1943 har DAI været et specialforbund under DIF.

I takt med ændringen af arbejderbegrebet – fra industriarbejdere til lønarbejdere og funktionærer – har DAI i stigende grad valgt sideløbende med de traditionelle idrætsgrene at fokusere på motion og samvær. Dette førte i begyndelsen af det 2000-t. til en øget tilgang til organisationen til mere end 90.000 medlemmer. I 2015 havde DAI ca. 138.000 medlemmer fordelt på ca. 900 foreninger.

Forbundet varetager mange af sine opgaver i samarbejde med DIF og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). Se Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig