Arabisk møntvæsen, udmøntning af mønter med arabisk påskrift. Et arabisk møntvæsen etableredes under umayyadekaliffen Abdul-Malik (685-705) og kom til at danne forbillede for mange senere muslimske udmøntninger.
Mønterne omfattede en guldmønt, dinar (af latin 'denar'), på ca. 4 g, en sølvmønt, dirham (af græsk 'drachme'), på ca. 3 g og en kobbermønt, fals (af latin 'follis'), med svingende vægt. Efter muslimsk tradition bærer mønterne ikke billeder, men er dekorerede med korancitater som fx den muslimske trosbekendelse. Desuden har de oplysninger om møntherre, møntsted og prægeår efter den islamiske tidsregning.
De ældre arabiske mønter kaldes kufiske efter den kufiske skrift, som de er beskrevet med. Kufiske mønter er særdeles hyppige i nordiske sølvskatte fra vikingetiden. Efter 1100-t. anvendtes den såkaldte nashkiskrift.
Mønter med arabisk skrift præges over hele den muslimske verden fra det nordvestlige Afrika til det østlige Indien. Betegnelserne dinar og dirham forekommer stadig, men der bruges også europæiske betegnelser som rial og lira.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.