apraksi

Apraksi, manglende evne til at kunne beherske muskelbevægelser, selvom muskelkraften ikke er nedsat. Patienter, som lider af apraksi, har vanskeligt ved at udføre sammensatte bevægelser, fordi hjernen synes at have tabt evnen til at planlægge bevægelsen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet apraksi kommer af græsk apraxia, af a- og praxis 'handling.

Apraksi kan være symptom ved sygdomme i hjernen, undertiden ledsaget af afasi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig