apportering

Apportering er et jagtudtryk for, at jagthunden på kommando opsøger det nedlagte eller anskudte vildt og bringer det til sin fører. Mange forskellige jagthunderacer kan apportere, og gruppen af de apporterende hunde er særligt avlet til netop denne disciplin.

Hunde, der af sig selv apporterer vildtet, så snart skuddet falder, kaldes knaldapportører. De er ikke ønskværdige, da det kan forstyrre jagten og aflede hundens opmærksomhed fra andet vildt, der har højere prioritet end at apportere først.

Der er flere underdiscipliner inden for apportering. En apportering, hvor hunden har set vildtet falde til jorden, kaldes en markering. Hundens evner til at markere og huske, hvor flere stykker vildt er faldet, er en vigtig faktor. Derudover kan hunden sendes på et frit søg. Her sender føreren hunden afsted mod fx et krat, hvor der skulle være faldet en fugl ned. På kommando standses hunden på rette sted og påbegynder derefter et frit søg i umiddelbar nærhed hertil. Den returnerer derefter selvstændigt til føreren med vildtet.

En mere kompliceret version af en apportering er dirigering. Her dirigerer føreren hunden med fløjt og håndsignaler i forskellige retninger og på selv ganske store afstande. Det kræver en udpræget grad af samhørighed mellem fører og hund at udføre, men sikrer, at selv vildt, der er faldet langt fra jægerne, kan findes og bringes hjem.