apostelmødet

Apostelmødet var en begivenhed i urkristendommens historie, hvor ikke-jøders adgang til den nye tro blev afgjort. De første kristne var jøder; de så frelsen i Kristus som opfyldelsen af Guds løfter til Israels folk. Ikke-jøders adgang til frelsen var derfor ingen selvfølge.

I Antiochia begyndte alligevel en mission blandt hedninger. Mod kravet om omskærelse og overholdelse af Moseloven hævdede missionærerne, at loven alene var for jøder, mens frelsen i Kristus var for alle. En delegation måtte forelægge sagen for apostlene i Jerusalem, og det er denne forhandling, der kaldes apostelmødet. Kravet om omskærelse blev afvist, og de troende ikke-jøder blev anerkendt. Beslutningen muliggjorde kristendommens udvikling til en verdensreligion uden etnisk binding.

Den primære kilde til apostelmødet er Galaterbrevet. Paulus, der deltog i mødet som fortaler for hedningemissionen, omtaler her mødet i kapitel 2. Også i Apostlenes Gerninger er mødet omtalt, i det midterste kapitel (kap. 15), som udtryk for dets betydning for missionens historie. Tilføjelsen af det såkaldte aposteldekret er uhistorisk; det afspejler senere problemer i samlivet mellem jøder og ikke-jøder i de blandede menigheder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig