apokryfer

Apokryfer er skrifter, der har status som en slags tillæg til Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.

Faktaboks

etymologi:
Ordet apokryfer kommer af græsk apo- og kryfos 'skjulen'.
også kendt som:

apokryfe skrifter, apokryfiske bøger

De gammeltestamentlige apokryfer

Oversættelsen af det hebraiske Gamle Testamente til græsk (Septuaginta) fra førkristen tid og den senere oversættelse til latin (Vulgata) indeholder 10-15 jødiske skrifter (antallet varierer i håndskrifterne) fra århundrederne omkring Kristi fødsel, som ikke forekommer i den hebraiske Bibel og aldrig har fundet anerkendelse hos jøderne.

Disse "overskydende" skrifter fik som apokryfer en uklar mellemstilling i den kristne Bibel; i den romersk-katolske kirke er de "deuterokanoniske", det vil sige de menes optaget senere, men har ikke ringere autoritet end resten af Bibelen. I de protestantiske kirker vurderes de forskelligt og holdes i hvert fald uden for den egentlige Bibel (jf. Martin Luthers klassiske udsagn: De er gode og nyttige at læse).

Den lutherske — og danske — tradition har elleve apokryfer: historiske skrifter (Makkabæerbøgerne), visdomsskrifter (Siraks Bog, Visdommens Bog), legender (fx Tobits Bog, Judits Bog og Susanna i Badet) samt nogle mindre skrifter. Det Gamle Testamentes apokryfer aftrykkes i visse danske bibeludgaver.

De nytestamentlige apokryfer

De nytestamentlige apokryfer er en mindre skarpt afgrænset gruppe af tidlige kristne skrifter, der i form og indhold minder om de nytestamentlige genrer: evangeliefortællinger, apostelberetninger, breve osv.; nogle er kætterske. Det Nye Testamentes apokryfer aftrykkes ikke i bibeludgaver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig