apati

Apati, antikt psykologisk og moralfilosofisk begreb, især brugt i stoicismen. Her betegner apati en side af den menneskelige idealtilstand, dyden. I denne tilstand har fornuft og vilje herredømmet over sådanne sjælelige reaktioner, som kan udarte til patos 'lidenskab', eller — moderne sagt — til neuroser.

Faktaboks

etymologi:
Ordet apati kommer af græsk apatheia, af a- og afledn. af pathos 'lidelse, sindsbevægelse'.

Den nuværende betydning 'afstumpethed' eller 'følelsesløshed' er af nyere oprindelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig