Antracykliner, anthracycliner, gruppe af lægemidler, cytostatika, der anvendes ved behandling af kræft, bl.a. leukæmi og brystkræft. Antracykliner er hos mange patienter meget virkningsfulde, men en alvorlig bivirkning er skader på hjertet, der kan medføre hjertesvigt. Tilskud af andre stoffer sammen med antracyklin under kemoterapien kan muligvis nedsætte risikoen for hjertesvigt.