Antiubådsvåben, opr. dybdebomber, som bestod af en cylindrisk beholder med en sprængladning, der kunne bringes til at eksplodere på en bestemt dybde. Den bombe, der blev anvendt i 1916 af englændere, blev kastet direkte fra skibet eller fra en særlig mortér. Under 2. Verdenskrig udviklede antiubådsvåben sig hurtigt. Fra 1941 anvendtes typen Hedgehog, en mortér, som udskød en salve af bomber, der først eksploderede ved anslag. Efter 2. Verdenskrig er de simple antiubådsvåben erstattet af mortérer, raketudskydningssystemer eller torpedoer med stor rækkevidde til afskydning fra skibe og fly.