Antifon, (af gr. anti- og fone 'lyd'), et kort tekststykke, som fra den gamle jødiske synagogesang blev optaget i den romersk-katolske tradition og oprindeligt blev fremført af to kor (antifonal sang) som en slags omkvæd mellem versene i de bibelske salmer. De ældste skrifligt overleverede kan føres tilbage til de syriske klostre omkring år 300. Antifoner optræder i forbindelse med bibelsalmer eller -vers i romerkirken i to funktioner: i tidebønnerne og som processionssange under messen (introitus, offertorium og communio). I højmiddelalderen anvendtes betegnelsen om ethvert korstykke, også uden forbindelse til en salme; derfra stammer betegnelsen Mariaantifoner, som blev sunget ved slutningen af tidebønnerne og ved andagter.