Model af manganoxids krystalstruktur. Manganionerne (Mn2+) opfører sig som små magneter, symboliseret ved pile, og i nabolag er de modsatrettede. Udadtil er materialet umagnetisk.

.

En antiferromagnet er et materiale, som udadtil optræder umagnetisk, selvom der er magnetisk orden inde i materialet.

Antiferromagneter er beslægtede med ferromagneter, og begge former for magnetisme findes i visse krystallinske materialer, fx visse ferriter. I disse materialer opfører nogle atomer sig som små magneter (kompasnåle). Et klassisk eksempel på en antiferromagnet er manganoxid (MnO), hvori magneterne i nabolag af manganioner (Mn2+) er modsatrettede, når temperaturen er tilstrækkelig lav.

Mere eksotiske former for antiferromagneter findes i de sjældne jordartsmetaller, hvor magneterne i nabolag af metalatomer kan arrangere sig næsten som trinene i en vindeltrappe. Den spontane ensretning af magneterne ødelægges ved opvarmning og forsvinder fuldstændig over en karakteristisk temperatur, Néel-temperaturen, TN, som afhænger af materialet. Normalt er TN betydeligt lavere end stuetemperatur, men kan også være væsentligt højere. Antiferromagneter opfører sig på en særlig måde, hvis man udsætter dem for et ydre magnetfelt. Ved meget lave temperaturer sker der ingen ændring, fordi den spontane antiferromagnetiske orden af magneter er frosset fast. Efterhånden som temperaturen øges, vil nogle af magneterne begynde at dreje sig ind i samme retning som det ydre magnetfelt. Hvis magnetfeltet er tilstrækkelig stærkt, vil alle magneterne være drejet ind i samme retning som det ydre felt, og materialet vil da udadtil være magnetisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig