Antidosis, i oldtidens Athen en udfordring til formuebytning. Hvis en rigmand mente, at staten uberettiget havde pålagt ham en liturgi, fx at udruste og kommandere et krigsskib, kunne han udpege en anden rigmand og forlange, at han skulle overtage liturgien, eller også skulle de bytte formuer. Hvis den anden borger afslog udfordringen, blev der nedsat en folkedomstol, som afgjorde, hvem af de to der skulle bestride liturgien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet antidosis kommer af græsk anti- og dosis 'gave'.

Der kendes mange eksempler på, at en rigmand på denne måde er sluppet for en pålagt liturgi, men det vides ikke, om antidosis nogen sinde er endt med, at to rigmænd faktisk har byttet formuer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig