ansvarsbegrænsninger i kontrakt

Ansvarsbegrænsninger i en kontrakt er begrænsninger eller bortfald af en erhvervsdrivendes erstatningsansvar.

Efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpareglen) er en skadevolder, såfremt der foreligger et ansvarsgrundlag, som udgangspunkt erstatningsansvarlig for alle påregnelige tab, som den ansvarspådragende handling forårsager. I flere standardkontrakter findes vilkår, hvorefter den erhvervsdrivendes ansvarsgrundlag begrænses til forsæt eller grov uagtsomhed.

Forbrugerombudsmanden har givet udtryk for den opfattelse, at det ikke i forbrugerforhold er foreneligt med Markedsføringsloven at begrænse det erstatningsansvar, der påhviler en erhvervsdrivende efter den i dansk ret almindeligt gældende culparegel. Tab, der skyldes simpel uagtsomhed, bør derfor være omfattet af erstatningsansvaret. Andre begrænsninger i erstatningsansvaret, fx beløbsmæssig begrænsning af ansvaret eller en begrænsning af ansvaret til direkte tab, vil efter omstændighederne tillige kunne tilsidesættes efter Aftalelovens regler, jf. Aftalelovens § 38 c, jf. § 36, ligesom sådanne vilkår kan være i strid med god markedsføringsskik.

Derimod vil det ikke være i strid med Markedsføringsloven, at den erhvervsdrivende fraskriver sig ansvaret for tab, der forvoldes ved udeblivelse med ydelsen i tilfælde af strejke eller anden force majeure. Imidlertid skal udeblivelse med ydelsen, som følge af forhold omfattet af force majeure-klausuler, medføre en forholdsmæssig reduktion af vederlaget.

I professionelle forhold er ansvarsbegrænsninger typisk accepteret af domstolene. Det er dog usikkert om ansvarsbegrænsninger vil blive accepteret i sager om advokaters og revisorers ansvar. Det har endnu ikke været afprøvet ved domstolene.