Anosognosi, manglende evne til erkendelse af egne defekter, fx fornægtelse af lammelse af en arm hos en patient med apopleksi eller en blind persons "læsen" avis, fordi han ikke erkender sin blindhed. Manglende erkendelse af blindhed betegnes også Antons syndrom.

Faktaboks

Etymologi
Ordet anosognosi kommer af græsk a- 'uden', nosos 'sygdom' og gnosi 'erkendelse, viden' og betyder altså 'uden erkendelse af sygdom'.

Anosognosi optræder hos hjerneskadede personer og skyldes forstyrrelser i neurale funktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig