Ankebegrænsning er en afskæring af sædvanlig ankemulighed, dvs. fravigelse fra det såkaldte toinstansprincip, ifølge hvilket begge parter har ret til at anke en dom, som går dem helt eller delvis imod. I civile sager kan en dom kun ankes frit, hvis påstanden under sagen overstiger 10.000 kr. I straffesager kan den tiltalte kun anke frit, hvis der er idømt en straf, som overstiger 20 dagbøder, eller en bøde eller konfiskation på mere end 3000 kr. Anklagemyndigheden kan kun anke en dom i en straffesag, hvis strafferammen for den pågældende forbrydelse giver mulighed for højere straf end bøde. I alle situationer vil Procesbevillingsnævnet kunne give tilladelse til anke. Tidligere kunne skyldspørgsmålet i en nævningesag ikke ankes. Men siden 1. 1. 2008 er nævningesagerne som et led i Domstolsreformen blevet behandlet i byretterne i 1. instans, og byrettens dom kan ankes til landsretten, også vedrørende skyldspørgsmålet.