angaroi

Angaroi, betegnelse, som antikke historikere, især Herodot, anvendte for Achaimeniderigets postryttere, der i stafetridt stationsvist befordrede de kongelige skrivelser over hele riget, fra Susa til Sardis. Ordet angaroi, en enkelt gang også i en latinsk tekst som angarius 'budbringer, kurer', er utvivlsomt af iransk oprindelse og af et ord som ham-kara- 'den der ekspederer, besørger noget' eller kar 'bevæge sig'. Grækerne anså selv angaroi for at være persisk. I Deipnosofistai ('De lærdes samtaler over bordet') lader Athenaios fra Naukratis i Egypten (100-200-t. e.Kr.) et af de utallige emner under middagen just være fremmedord i græsk, og blandt dem nævnes angaroi. Herodot og Xenofon betragtede det persiske postsystem som det hurtigste og mest effektive (Her. 8. Bog, 98 og Xen. i Kyropædien 8, 6, 17). Også fx Esters Bog i GT (3,13 og 8,10) nævner de statslige postryttere.

Proceduren ved posttjenesten er fx angivet i Ezra 4,18, ligeledes i GT : Afsenderen dikterede skrivelsen på oldpersisk til sin sekretær, der skrev den ned på aramæisk (achaimenidernes administrationssprog), og modtagerens sekretær læste den aramæiske tekst op direkte på oldpersisk, dvs. 'oversat', og det er netop, hvad det aramæiske ord hos Ezra betyder, mefarash, og ikke 'nøje', som den danske oversættelse har.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig