androgener

Androgener, de mandlige kønshormoner, bl.a. testosteron, hvis væsentligste virkning er udvikling og vedligeholdelse af de mandlige kønskarakterer, dvs. vækst af genitalier, seksuallyst, mandlig kropsbygning med kraftig udvikling af muskulaturen, mandlig kropsbehåring og dybt stemmeleje. Androgener har en anabolisk, dvs. proteinopbyggende virkning på muskulaturen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet androgen kommer af græsk andro- og -gen, opr. 'frembragt, født'.

Hovedparten af androgenerne dannes i testiklernes Leydigske celler under hypofysens kontrol; en mindre del dannes i binyrebarken. Det vigtigste androgen er testosteron. Androgener er steroider, der dannes fra kolesterol.

Visse syntetiske androgener kaldes anaboliske steroider.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig