Andengradsforbrænding, forbrænding, hvorved både overhuden og den underliggende hud, læderhuden, beskadiges (se hud); huden bliver rød, den hæver, og der dannes brandsårsblærer. Andengradsforbrændinger ses fx ved skoldning med kogende vand. Huden heler på 2-5 uger afhængigt af hvor dyb, skaden er. Ved store forbrændinger kan lægehjælp være nødvendig. Se også brandsår.