andengenerationsreformer

Tidligere økonomisk vismand Nina Smith brugte som den første begrebet andengenerationsreformer om danske forhold i en kronik i 2016.
Nina Smith
Af /Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Andengenerationsreformer er en type reformer, der har et andet fokus end tidligere gennemførte (første generations-) reformer. Begrebet har ikke mindst været brugt indenfor udviklingsøkonomi og -politik. Siden 2016 har det været brugt i en dansk sammenhæng til at betegne økonomiske reformer, der især lægger vægt på at forøge produktiviteten, bl.a. ved at forbedre uddannelsessystemet, og sikre mere stabil beskæftigelse for særlige grupper på arbejdsmarkedet.

Andengenerationsreformer i udviklingsøkonomi

Indenfor udviklingsøkonomi blev begrebet andengenerationsreformer først brugt af den venezuelanske professor og skribent Moisés Naím i 1994 til at inddele forskellige typer tiltag i de markedsorienterede økonomiske reformer, der prægede Latinamerika i de sidste årtier af 1900-tallet.

Førstegenerationsreformerne var generelle makroøkonomiske ændringer med vægt på finanspolitisk disciplin, privatisering og inflationsbekæmpelse. De efterfølgende andengenerationsreformer var ofte mere specifikke tiltag rettet mod særlige offentlige forvaltningsområder for at afhjælpe forskellige markedsfejl og styrke den økonomiske vækst.

Eksempler var reformer af skolevæsenet og sundhedssystemet med vægt på at forbedre opbygningen af humankapital, og ændringer af erhvervslivets rammevilkår i form af bedre konkurrenceforhold og styrkede ejendomsrettigheder.

Andengenerationsreformer i Danmark

Begrebet blev indført i en dansk sammenhæng i en aviskronik i 2016 af professor og tidligere økonomisk vismand Nina Smith. Her kiggede hun tilbage på de sidste 25 års reformer af dansk økonomi, der havde haft stor fokus på at forøge mængden af personer i arbejdsstyrken. Hun mente, at der ikke var mange lavthængende frugter tilbage her, og at fremtidige økonomiske reformer, som hun døbte andengenerationsreformer, burde have større fokus på at forøge de beskæftigedes produktivitet. Det kunne bl.a. ske ved at forbedre indretningen af uddannelsessystemet og dermed kvaliteten af arbejdskraften, de selvstændige erhvervsdrivendes vilkår og styringen af den offentlige sektor.

Kommissionen for andengenerationsreformer

Nina Smiths kronik stimulerede en fagøkonomisk debat om strukturpolitikken i Danmark. I 2020 nedsatte den danske regering en ekspertkommission for andengenerationsreformer med Smith som formand. Kommissionen skulle inspirere til nye strukturreformer, der samtidig kunne bidrage til at mindske den sociale ulighed. Kommissionen arbejder med tre områder:

  • Uddannelsesreformer, der bl.a. kan inddrage de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, og sikre, at kompetencerne, man lærer på de videregående uddannelser, svarer til arbejdsmarkedets behov
  • Flere i job blandt grupper, der har svært ved at opnå fast beskæftigelse, eksempelvis ufaglærte, indvandrere, ledige seniorer og nyuddannede
  • Højere produktivitet i erhvervslivet, eksempelvis ved at forbedre rammerne for investeringer, ny teknologi samt forskning og udvikling.

Kommissionens arbejde skal afsluttes i 2022.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig