Øverst ses næbbet, som karakteriserer hele ordenen med undtagelse af hyrdefuglene; under- og overnæb samt tunge er forsynet med lameller. Nederst ses en rekonstruktion af Presbyornis, der levede for 50 mio. år siden. Den havde mange lighedspunkter med nutidens vadefugle, men lignede i høj grad andefuglene i kraniebygningen; især den australske spættet and (Stictonetta naevosa), som ses i midten.

.

Andefugle er en orden af vandfugle, som omfatter ca. 175 arter i alle verdensdele. De fleste andefugle har et fladt næb med mere eller mindre veludviklede hornlameller, som oftest bruges til at si fødepartikler fra vandet. En del andefugle lever dog af land- eller vandplanter, mens andre fanger fisk eller muslinger. Hos alle andefugle forlader ungerne reden snart efter de er klækket, og de finder selv deres føde.

Faktaboks

Også kendt som

Anseriformes

Bortset fra de afvigende hyrdefugle i Sydamerika og den australske skadegås regnes alle andefugle for at høre til samme familie (Anatidae). Slægtskabsforholdene inden for Anatidae er ikke endeligt afklarede, men den klassiske opdeling i to underfamilier, Anserinae (træænder, svaner og ægte gæs) og Anatinae (alle øvrige, se ænder) er næppe holdbar.

Fossile andefugle

Fossile andefugle (fx Presbyornis) fra Kridt var bygget som vadefugle, men havde et typisk andefuglekranium. Det tyder på, at andefugle oprindeligt specialiserede sig i at filtrere smådyr i lavvandede kystområder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig